Jeg er netop ankommet til Lima, hvor jeg vil rapportere fra den 20. runde af klimaforhandlinger under FN, der denne gang foregår i Perus hovedstad.

De foregående tyve forhandlingsrunder har ikke bragt verden tættere på en løsning af klimakrisen. Hver eneste rapport fra FN’s Klimapanel kan konkludere, at det går stærkt den forkerte vej.

Nu stiler man efter en international aftale i 2015, der skal erstatte Kyoto-protokollen. Diskussionerne i Lima skal dermed bruges til at tale de sidste knaster af vejen før denne aftale kan underskrives i Paris, men der er pænt mange uenigheder.

Jeg bor på et hyggeligt, ydmygt, men stemningsfuldt hotel i Lima, hvor det meste af delegationen fra Friends of the Earth holder til. Der var fest i gaden udenfor i går kunne man tydeligt høre, og denne morgen var der hanegal.

I dag søndag holder Friends of the Earth strategimøde inden forhandlingerne begynder i morgen.

Friends of the Earth er blandt de organisationer, der er meget skuffede over verdens lederes ambitionsniveau.

“Hvis man kigger på de tekster, som vores regeringer skal forhandle i Lima, kan man se, at den klimaaftale, man planlægger næste år kan vise sig at blive i bedste fald virkningsløs. De må stramme op omgående. Rundt omkring i verden betaler mennesker og samfund allerede prisen for klimakrisen med deres liv”, siger Dipti Bhatnagar, rådgiver for klimaretfærdighed og energi ved Friends of the Earth International.

Klimaændringer rammer allerede hårdt i udviklingslande

Rapport efter rapport har vist, at der er behov for fælles handling, hvis vi skal undgå katastrofale klimaændringer, der vil true os alle.

Men klimaforandringer mærkes allerede flere steder kloden over, særligt i fattige lande. Værtslandet Peru er en af de lande i verden, der er mest truet af klimaændringer.

Ifølge en opgørelse fra WHO er Lima byen med den værste luftforurening i hele Latinamerika. Længere oppe i Andesbjergene smelter gletsjerne i en alarmerende hastighed.

Et forskerteam beregnede i 2013, at is fra gletsjere, som det har taget naturen 1600 år at danne, er smeltet på blot 25 år. Det skaber bl.a. problemer med vandforsyningen, oversvømmelser og tørke.

En undersøgelse af Tyndall Centre for Climate Change Research konkluderer, at Peru er det land i verden, der er tredjemest truet af klimaforandringer, og det er som alle andre steder de fattigste og mest marginaliserede grupper, som rammes hårdest.

Peru burde derfor have god grund til at presse på for en ambitiøs klimaaftale.

Spørgsmålet er, om det er nok. Det er de store spillere og CO2-udledere, der skal handle for, at det batter noget.

De rigeste lande bør bidrage mest

Kina og USA har længe været fodslæbende i forhold til at bidrage til en reduktion af udledningen af drivhusgasser, men i november kom der overraskende et fælles udspil fra de to stormagter med konkrete løfter. Det er imidlertid langt fra nok for at holde temperaturstigningerne nede på et niveau, hvor vi undgår store omkostninger.

“Nogle observatører er meget positive omkring aftalen mellem Kina og USA, der blev indgået i november, men i virkeligheden gør alle de store forurenere, særligt de udviklede lande med USA i spidsen, alt for lidt for at løse klimakrisen. Alt tyder på, at vores regeringer mest fokuserer på falske løsninger på klimakrisen. Falske løsninger som kulstofhandel og offsetting må stoppes”, siger Dipte Bhatnagar.

Friends of the Earth International mener, at det er de rigeste lande, der må handle for at løse klimakrisen.

“Verdens rigeste udviklede lande har mest ansvar for klimaforandringer. De har udledt den største andel af de drivhusgasser, der er til stede i atmosfæren i dag, langt mere end deres retfærdige andel. De må omgående skære mest i udledninger og bidrage med flest penge, så lande kan dele ansvaret for at undgå klimaforandringer på en retfærdig måde”, siger Jagoda Munic, forkvinde for Friends of the Earth International.

Følg med i klimaforandringerne og Friends of the Earths arbejde ved COP 20 her.