Miljø & Musik i Løgumkloster
Miljø & Musik i Løgumkloster

Miljø & Musik i Løgumkloster

Slutter
Løgumkloster Højskole
Brorsonsvej 2

GRATIS koncert med Gustav Hendriksen Collective og Talk med Miljøbevægelsen NOAH, om hvordan EU vil løse klimakrisen

Kom til en hyggelig, social aften i miljøets tegn på Løgumkloster Højskole. Gustav Hendriksen Collective tager dig med på en musikalsk og lyrisk rejse gennem Europa fra flagspætter og karrieredrømme til regnvejrsrekorder og kompliceret kærlighed. Bandet skildrer en generations oplevelse af en ungdom i en tid med klimakrise og usikre fremtidsudsigter. Emnet behandles på en måde, der rummer nuancer og paradokser, som kan være smuk og satirisk, vred og sorgfuld, personlig og politisk, narrativ og poetisk, intim og energisk.

Inden musikken vil Jacob Sørensen præsentere den nuværende status på EU’s klima politik, og facilitere en snak om, hvad EU gør for at løse den globale klimakrise. Jacob vil opdatere din viden om EU, og der vil være god mulighed for at stille spørgsmål og dele dine synspunkter med andre. 

Måske møder du også nye venner med interesse for grøn omstilling. 

Baggrund for talk

EU satser hårdt på, at markedet finder løsninger på klimakrisen, samtidig med at den økonomisk vækst skal fortsætte. Løsningen synes at være at techfixe sig ud af klimakrisen og skabe en lovgivning, der prioriterer profit frem for reel reduktion af klimagasser. Lær mere om status på og konsekvenser af denne politik.

Dem kan du møde

  • Jacob Sørensen er mangeårig klimaaktivist og researcher i miljøbevægelsen NOAH. Du vil få et helikopterblik over de grundlæggende principper bag EU’s klimapolitik, og hvad den giver af udfordringer for klimaretfærdighed og reel reduktion af klimagasser.
     
  • Gustav Hendriksen er musiker, klimaaktivist, friluftlivsvejleder og studerende på syddansk musikkonservatorie i Esbjerg. 
    Musik & lyrik: 
    ”Jeg har jagtet grønnere græs i tusinde år
    Går jagten på at være god, blive lykkelig, insta-worthy eller uangribelig?” 
    I mødet mellem musikalsk historiefortælling og jazzy singer-song writing, bærer luftige melodier modige historier til nysgerrige ører. De akustiske arrangementer spænder fra nøgent nærværende til funket punk. En dikterende lyrik taler til det eftertænksomme, nærværende og følsomme. 
     
  • Til denne koncert styrkes historiefortællingen for første gang af et unikt hold med Thomas Occhionero på blæs, Anders Vase på trommer, Emil Brinch på tangenter og Rebecca Astrup på kor.

Mere om musikken

Gustav Hendriksen har i flere år spillet koncerter med Gustav Hendriksen Collective, der består af op til 8 mand og udgav i 2021 debut Ep’en ”NU”. I sommer var han på mini turné med nye kompositioner fra det kommende konceptalbum ”Efter”. 

Link til musikken

Link til liveoptræden
 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!