USA – Kina: Et lille
skridt frem kan blive et stort skridt tilbage

Den
klimaaftale mellem USA og Kina, som blev annonceret den 12. november er blevet
hilst velkommen af mange som et – lille – positivt skridt fremad fra to store
lande, man ikke er vant til at se handling fra. Men der er mere grund til
skepsis end til jubel.

USA

Hvis
vi ser på USA først, så er de mål, som USA har meldt ud langt fra det,
klimaforskningen siger, der er brug for, og hvad USA’s retfærdige andel i
virkeligheden skulle være.

For
det andet er det helt afgørende, at klimaforhandlingerne foregår i FN-regi, og at målene er juridisk bindende, og at det ikke kun
handler om CO2-emissioner, men også finansiering
og teknologi. Det har længe været
USA’s mål at omgå FN og erstatte juridiske forpligtelser med frivillige. Det
var USA’s store sejr ved COP15 i København, at de fik forhindret en bindende
aftale.

USA
bruger 2005 og ikke 1990 som basisår. Det betyder, at de 26-28 %
CO2-reduktioner, de lover i 2025, ser større ud end de ellers ville – nemlig ca.
15 % i forhold til 1990.

Desuden
er det allerede et skridt tilbage i forhold til de 30 % reduktioner i 2025, som
USA annoncerede ved COP16 i Cancun – målt i forhold til 2005. Men da de mål
heller ikke var bindende, er der intet, der kan forhindre USA i at skrue ned
for de i forvejen lave ambitioner.

Kina

Det
har i flere år været en fælles strategi for USA og EU at sammenligne USA’s
emissioner med Kinas. Da Kina i 2007 overhalede USA, ser det ved første øjekast
rimeligt ud.

Men
den globale opvarmning, vi ser i dag, er resultatet af historiske udledninger,
der startede med industrialiseringen. USA’s historiske udledninger er stadigvæk
næsten 2,5 gange større end Kinas. Det skal nødvendigvis afspejles i de
reduktionsmål, USA skal påtage sig i dag.

Selvfølgelig er det vigtigt, at Kina stiger ud af
de fossile brændslers æra så hurtigt som muligt. Kinas bidrag til at holde den
globale opvarmning under 2 grader ville være at få udledningerne til at toppe i
løbet af ganske få år og i hvert fald ikke være over 2014-niveauet i 2030.